CV

Født 11. juni 1921. Tog lærereksamen i 1943 og studerede derefter på Kunstakademiet i København 1945-49 og på Den Grafiske Skole 1947-49. Lærer på Bernadotteskolen, og i årene 1952-61 formand for Kulturministeriets Arbejdsgruppe om Børn og Kultur 1982-90, og medlem af Akademirådet.

Priser

  • Kulturministeriets Børnebogspris 1963 for Drengen i Månen.
  • Kulturministeriets Børnebogspris 1964 for Det lille lokomotiv, Blæsten og Regnen.
  • Kulturministeriets Børnebogspris 1967 for Mosekonens bryg.
  • Den internationale H.C. Andersen-medalje for illustration i 1972.
  • Modersmål-Prisen 2002.

 

Ib Spang Olsen

cc_tofte

er kendt for sine frodige og rustikke illustrationer til noveller, bogomslag og Halfdan Rasmussens børnebøger med rim og remser. Spang Olsen er også selv forfatter til mange børnebøger og har både som forfatter og tegner haft nær kontakt til et børnepublikum med sine simultane, delvis animerede, tegne-fortællinger.

Ud fra sin baggrund og praksis som behersker af klassisk tegnekunst, plastiske skildringer i streg og toner af verden, bruger Ib Spang Olsen sine kundskaber i et rigt udvalg af forskellige billedgenrer, fra naturiagttagelser til bogillustrationer for børn og voksne, bogomslag og plakater samt frie grafiske arbejder, især portrætter, ofte i teknikker, han selv har udarbejdet, f.eks. to nye teknikker til frembringelse af originalgrafik, det såkaldte Zinkografi (som er højtryk på zink) og Direkte Kopi, også kaldet Heliografik, der anvender offset-tryk.

Besøg Ib Spang Olsens netbutik  her og se de mange tilbud på tryk, kort og bøger. Se også præsentation af hans produktion på www.ibspangolsen.dk

" Han er The King!" Steffen Larsen i Politiken, 16. jan 2010 i anmeldelse af "Flere af Ib Spang Olsens Bedste".

”Ib Spang Olsens tegninger er et nationalt klenodie, en uvurderlig kulturskat, og hvordan skulle jeg kunne bedømme et allerede kanoniseret værk af den kaliber? Det vil jeg gøre ved at lægge mig ned på maven og sige tak! Ib Spang Olsen er en dygtig forfatter, men en fuldstændig genial illustrator. Med en let genkendelig streg har han skabt sin helt egen ikonografi ... Nogle vil hævde, at han repræsenterer noget typisk dansk, men sagen er jo, at han er helt unik. Se bare årstidernes lys og mørke i den poetiske ”Mosekonens Bryg” eller den surrealistisk gakkede komik i ”Gamle fru Glad og hendes hund”. Det er fuldendt! " Martin Krog Andersen i Berlingske Tidende, 6. nov. 2009 om ”Flere af Ib Spang Olsens bedste”.

<< til forsiden