

I disse tider, hvor priserne på fødevarer bare stiger og stiger, og hvor der til stadighed er fokus på fødevaresundhed, er økologisk dyrkning i egen have det eneste rigtige. Da Sølva Falgren og Jens Juhl gik i gang med en økologisk have for omkring 15 år siden, var de ikke i tvivl - og i dag er de næsten selvforsynende. Deres egen lille have på 480 m², heraf 50 m² køkkenhave og drivhus, kan nemt forsyne dem med grønsager, æg og honning næsten hele året. Haven er en besøgshave, hvor man kan få syn for sagn. Her underviser forfatterne interesserede i, hvordan man kommer i gang, og på deres hjemmeside www.slottet-ismoermosen.com, kan man læse mere om dem og deres have.
"Vi lever af de grønsager, som årstiden byder på, og spiser direkte fra haven fra tidligt forår og til frosten sætter
ind. Derefter fortsætter vi med vores depoter af selleri, hvid- og rødkål, græskar, hokkaido, løg mv., til de er spist
op midt på vinteren. Derpå er vi nødt til at købe nogle få grønsager, suppleret med dem vi har i fryseren, men
allerede i april kan vi igen høste friske salatblade og spinat. … Der kan dyrkes utrolig meget i en lille have. Man
behøver ikke en stor have for at kunne forsyne familien med friske, usprøjtede råvarer direkte fra jord til bord," fortæller forfatterne.
At dyrke økologisk i ens private have er sund fornuft – så enkelt kan det siges, men ikke gøres. I denne bog
forklares, hvordan man kommer i gang, og hvordan man fortsætter, så det bliver en sport at få de flotteste, sundeste
og bedste afgrøder ved at bruge naturens egne principper. Der er ingen hokuspokus ved økologi, det er lige ud ad
landevejen, men man har brug for god vejledning til at komme i gang. Ikke mindst til sædskifterne, der her vises
meget overskueligt med Kirsten Tinds smukke tegninger af grønsager.
Her fortælles om principperne bag økologisk dyrkning, planlægning af køkkenhaven, højbede og sædskifte,
naboplantning, blomster, som skadedyrene ikke kan lide, biplanter, gødning og grøngødning, kompostering,
drivhus og drivbænk, krukker og potter samt staudehavens betydning for den økologiske dyrkning samt høns og
bier.
192 sider, gennemillustreret i firfarve, format 16 x 24 cm, dutchbind, Ca.pris kr. 229,- ISBN 9788791583377
Udgivelse 5. april 2011. – Boghandlersalg: NBC
klik her for at bestille i webshoppen