Smykkesten

Amazonit er et mineral, der er variant af kali-feldspatten mikroklin. Den grønne farve skyldes tilstedeværelsen af bly.

I folketroen siges den at frembringe klarhed, kvalitet og personlighed.

Ametyst er en smykkesten af kvarts-gruppen. Ametyster varierer i farve fra bleg violet til purpurfarvet og kan endvidere være flerfarvet. Oftest er spidsen af krystallen mørkest, og indad mod midten bliver den farveløs. Farveskiftene er uforudsigelige, og farven kan falme.

Fremmer intuition, ydmyghed og åndeligt klarsyn.

Jade bruges består af forskellige krystalliserede mineraler. De to slags jade er aktinolit og jadeit. De er begge næsten lige så hårde som kvarts, meget slidstærke og med smukke farver.

Grøn jade forbindes med venskab, kærlighed og andre sociale relationer mellem mennesker.

Onyx er opbygget af lag af mikro-krystallinsk kvarts. I egentlig onyx veksler farven mellem sort, purpur, blå og hvid, mens sardonyx veksler mellem hvid og brun eller mellem hvid og rød.

Stenen skulle beskytte og forstærke hørelse og koncentrationsevne.

Spinel kaldes ofte ”den glemte juvel”, fordi den har stået i skyggen af rubin og smaragd. Spinellen tilhører den kubiske krystalfamilie ligesom diamanten. Sort spinel betragtes som den bedste sorte smykkeædelsten, der findes, pga. dens hårdhed og naturlige sorte farve.

Spinel siges at være en meget beskyttende sten og den afhjælper tristhed.

Topas er et gennemsigtigt mineral med glasglans. Pga. hårdheden og mineralets høje lysbrydningsindeks bruges topas som smykkesten. Forekommer farveløs, gul, brun, blå, rosa, rød eller grøn.

Personlighed, kreativitet og velstand er nøgleordene, og den forstærker opmærksomhed og udtryksmåde.

Zirkon, Zirconium eller zirkonium (fra persisk zargûn = "guld-lignende"). Kaldes ”husmands-diamant” og er et kunstprodukt med udgangspunkt i mineralet zirkon.

Den siges at styrke de kreative evner og giver lyst til at lege med farver og former.

Smykker af halvædelsten og perler fra hele verden

cc_tofte

Verden er fyldt med smukke sten i mange farver og teksturer, og har man først kastet sin kærlighed på ametyst, jade, amazonit, ferksvandsperler, onyx, topas eller andre sten, er det en livslang fascination. Smykker, der er udført i halvædelsten. har deres helt egen charme, og da der findes sten i alverdens farver, er der altid et smykke, der passer til garderoben.

I år er lilla og grøn nogle af hovedfarverne, og en række af smykkerne er derfor udført med lilla ametyst og grøn jade.

Smykkerne er fremstillet af designteknolog Anne Katrine Koustrup, der siden sin barndom har elsket at sammensætte sten til smykker.

Udover sten og perler anvendes metaller som sølv, kobber og forgyldt kobber. Alt er selvfølgelig nikkelfrit.

Se flere smykker på shoppen.

topas

Øreringe af topas, de store glasfarvede sten, og amazonit, de små tyrkisfarvede sten. Ørestikkerne er af forgyldt kobber og nikkelfri.

ametyst

Halskæde af ametyst (de store lilla sten), zircon (de små lilla), amazonit (de små tyrkise sten) og topas (de store glasfarvede sten) samt kæde af forgyldt sølv.